Hvorfor virker alexanderteknik positivt på krop og sind? Det får vi flere og flere svar på fra forskning.
Et stærkt team med baggrund i blandt andet neurologi, fysik og psykologi har siden midten af 00erne leveret solide svar på vores undren over, hvorfor vi får det bedre i krop og sind af at arbejde med alexanderteknik. Med base i USA, Holland og England laver teamet banebrydende studier ved at udtænke designs og supplere eksisterende målemetoder som fx EMG (elektromyografi, som måler musklers elektriske aktivitet) med ny-opfundne, fx en ”Twister” og en kraftmåler.
I den korte videosekvens herunder bruges denne kraftmåler til at måle hvor meget kraft mod gulvet, deltagerne bruger til at rejse sig op med.
Videoen viser forskellen på bevægelsesmønsteret hos en, der bruger alexanderteknik, og en, der ikke gør. Hvilken en er du?
Personen til venstre
- sidder allerede kollapset fra starten.
- laver flere kurver i rygsøjlen undervejs i bevægelsen. Det belaster rygsøjlen.
- bruger meget stor kraft nedad mod gulvet, fordi han/hun rejser sig pludseligt. At bevæge sig pludseligt og med stor kraft belaster muskel-skelet.
- lander stående med ustabilitet. Personen bliver nem at vælte og placerer rygsøjlen væk fra af sin egen lodlinie. Det belaster ryggen.
Personen til højre
- sidder med sin fulde højde, så rygraden bliver ved med at have den samme længde under bevægelsen. Dette forebygger rygproblemer.
- rejser sig med en flydende, sammenhængende bevægelse.
- bruger mindre kraft nedad mod gulvet, end personen til venstre bruger, hvilket skåner muskel-skelet.
- lander stabilt, beholder vægten fordelt hensigtsmæssigt på fødderne og uden at skubbe hoften fremad. Dette forebygger rygproblemer.
Opgaven for deltagerne var at rejse sig på henholdsvis 1, 2, 4 eller 8 sek. Videoen viser, da deltagerne fik 8 sekunder til opgaven. I graferne viser den røde linie kraft-fordelingen for kontrolpersonen til venstre, mens den grønne viser personen til højre, der bruger alexanderteknik.
Der er forsket i alexanderteknik siden 1940-erne
Det ovenstående forsøg med alexanderteknik og kraft samt et, som kaldes “Twister”, er et par af flere, som ligger til grund for at forskerteamet efterhånden kan forklare, hvorfor alexanderteknik har den positive virkning på krop og sind, som vi har registreret igennem rigtig mange år.
Siden 1940erne er der blevet forsket i alexanderteknik. Men forskning er jo et vidt begreb. Nogle studier er store og med kontrolgrupper, andre er baseret på indsamlede erfaringer eller pilotstudier. De giver svar på at så og så mange oplever den og den forbedring. Men de svarer bare ikke på hvorfor deltagerne opnår disse forbedringer. Med mere konkret og målbar information om, hvad der sker neuro-muskulært i forhold til
- bevægelse
- at holde sig oprejst (posture)
- balance
har vi endelig fået nogle af svarene.
Der findes to neuro-fysiske begreber, som er involveret i bevægelse, i at holde sig oprejst (posture) og i balance.
Det ene begreb er ”postural tonus” – ubevidst muskelaktivitet Postural tonus er en lavfrekvent muskelaktivitet, som holder kroppen oprejst. Den foregår ubevidst og forhindrer, at kroppen giver efter for tyngdekraften og kollapser. På grund af den kan man stå, gå og sidde stabilt i stedet for at vælte rundt.
For det første øger alexanderteknik den posturale tonus´ tilpasningsevne. Efter at have fået undervisning i alexanderteknik, er forsøgsdeltagere bedre i stand til at modstå eller give efter for tyngdekraften uden at vælte.
For det andet bliver postural tonus bedre fordelt i hele kroppen. Konkret ser det ud til, at alexanderteknik er med til at ændre aktiviteten i de lodrette (axial) muskler, så det er torsoens dybe muskler, (semispinalis og dybe multifidus) der benyttes, i stedet for kun de ydre.
Et lille barn lærer at stå, når det er mellem 1 og 2 år gammelt. De posturale muskler udvikler sig af sig selv hos et rask barn, og med lidt øvelse kan det holde sig oprejst.
Det andet begreb er ”body schema” – hjernens bevægelsesmanual Body schema er hjernens 3D-kort af kroppen i forhold til rum. Body schema bliver hele tiden opdateret, når vi bevæger os. Hjernen lagrer de seneste bevægelses-erfaringer. Man kan sige, at body schema er en detaljeret manual for hjernen, når den skal planlægge og udføre en bevægelse.
Det er sandsynligt at alexanderteknik påvirker body schema, så denne ”bevægelsesmanual” giver en større præcision. Adskillige forsøg viser, at alexanderfolk laver færre fejl i forskellige opgaver sammenlignet med kontrolpersoner.
Den højre forsøgsdeltager har fået undervisning i alexanderteknik. Til forskel fra kontrolpersonen til venstre laver hun:
-sammenhængende og flydende bevægelse, som skyldes en gradvis og glidende vægtoverførsel til fødderne. Dette demonstrerer evnen til at koordinere forskellig slags kraft præcist, eller med andre ord, at den posturale tonus tilpasser sig.
-mindre svaj og kollaps. Der findes evidens for, at personer der har lært alexanderteknik har mindre udtalte kurver i rygsøjlen (dvs mindre svaj og kollaps) i såvel brystkasse som lænd sammenlignet med kontrolpersoner. Dette indikerer også en bedre fordeling af postural tonus.
En bedre fordeling af muskeltonus gør det nemmere at være oprejst.
Alexanderteknik påvirker både postural tonus og body schema
Forskerne går ud fra, at postural tonus og body schema er flettet sammen i sådan en grad, at forbedring på det ene felt også forbedrer det andet. Og at alexanderteknik understøtter denne forbindelse.
Alexandertekniks indvirkning på bevægelse, balance, oprejsthed (posture), smerte og muligvis også humør tager således sit udgangspunkt i forbedring af postural tonus og body schema.
Mit indlæg er baseret på artikel i Kinesiology Review publiceret i 2020. Forfatterne er neurolog, Ph.D., M.STAT Tim Cacciatore, UK, forsker i psykologi og kommunikation, Ph.D., M.AmSAT Rajal Cohen, USA, samt fysiker, Ph.D., M.NeVLAT/STAT Patrick Johnson.
Mere om studiet med en “Twister” og muskeltonus
Mere om studiet om brug af kraft fra siddende til stående bevægelse