Om Signe Gad

Jeg er uddannet som lærer i alexanderteknik af Carsten Møller, Frederiksberg, fra 2005 – 08. Medlem af Dansk forening for lærere i alexanderteknik.

Certificeret stemmecoach v/Klaus Møller i 2023-24
Freelance speaker siden 1996
Uddannet skuespiller i 1986-90 på Dartington College of Arts, England.

Jeg har undervist et hav af privatelever, studerende på Skuespillerskolen Ophelia, Det kongelige danske Musikkonservatorium samt Rytmisk Musikkonservatorium i København i alexanderteknik.

Jeg har arbejdet med krop og bevægelse i hele mit voksne liv, blandt andet som lærer i ny og moderne dans og koreografi. Medvirket som skuespiller/performer i børne- og voksenforestillinger i ind- og udland. Har været ansat som speaker i programpræsentationen på TV2 og DR1 samt været synstolker.

Jeg har gennem mange år arbejdet på at udvikle mig i forhold til krop og psyke på det personlige og det arbejdsmæssige plan. Derfor har jeg konsulteret mange forskellige lærere, terapeuter og behandlere, og har udover alexanderteknik beskæftiget mig med for eksempel tai chi, aikido, Roy Hart stemmearbejde, klassisk sang, jungiansk psykoanalyse, fysioterapi, kranio sakral terapi, rolfing, Eyebody og GAPS-kuren.

Forfatter af GAPS-kogebogen, på amerikansk Using the GAPS Diet

Mit møde med alexanderteknik
var i 1985, hvor jeg blev instrueret af Ingerlise Schmit. Hun beordrede os skuespillere til at arbejde med vores tekster liggende med fodsålerne i gulvet og hovedet hvilende på nogle bøger. Hun sagde, at man brugte den position i arbejdet med alexanderteknik, som hun kendte til fra sin uddannelse på East 15 Acting School i London. Det var tydeligt, at den arbejdsstilling (som kaldes constructive rest postition) gjorde godt for stemmen! Den fik en tættere og større klang, den føltes som om den var blevet smurt, væk var utæthed og knödel-tendens.

Dette overbeviste mig om, at det der alexanderteknik var noget for mig. Så da jeg selv kom på teaterskole i England året efter, sprang jeg til som gæsteelev for de studerende fra den nærliggende alexanderskole i Totnes, Devon. Det var kun positivt. Nu var det hele kroppen, der fik en større og bedre klang og føltes, som om den var blevet smurt.
Da jeg sidenhen flyttede til København tog jeg den 3-årige uddannelse som lærer i alexanderteknik.

Medlem af DFLAT

At din lærer er medlem af DFLAT er din garanti for, at du har fat i én, der har kvalifikationerne i orden.

LÆS MERE