Stressende situationer. Hvad er den bedste coping strategi, Mindfulness eller Alexanderteknik?

I august udkom resultater fra et studie om dette spørgsmål i European Journal of Integrated Medicine.

Deltagere praktiserer både Mindfulness og Alexanderteknik. Forskerne har undersøgt, hvordan de bruger disse to kognitive styringsredskaber i stresssituationer.
17 personer blev interviewet individuelt, og konkluderede samstemmende, at de to tilgange som hjælp til at håndtere stress situationer supplerer hinanden.

Det nævnes for eksempel, at Mindfulness påvirker følelsesmæssig rummelighed og sanser som syn og hørelse. Alexanderteknik skærper bevidstheden i muskler og skelet og anviser alternativer til stresssymptomer i kroppen og giver større kropslig rumlighed.

Mindfulness

Det beskrives, hvordan deltagere bruger Mindfulness til at skærpe opmærksomheden om eget indre narrativ, (såsom tankemylder og katastrofetænkning) som reaktion på en situation, de har oplevet som stressende – enten harmløs eller mere alvorligt indgribende. Med jævnlig praksis i Mindfulness kan de bedre tage afstand fra egen stress.

Alexanderteknik

Alexanderteknik virker derimod mere som en kropslig tilgang til at fjerne sig fra oplevelsen af stress. Alexanderteknik hjælper dem  til overhovedet at registrere, hvad der foregår kropsligt under en stressreaktion. Deltagerne nævner, at de for eksempel kan reagere ved at overspænde, trække sig selv sammen, eller bruge flere kræfter end nødvendigt til at udføre en handling. Desuden bruger de Alexanderteknik til at afvikle disse reaktioner.

En såkaldt briksetur er en fast del af en lektion i Alexanderteknik. Vi arbejder mentalt ligesom man gør, når man praktiserer Mindfulness.

2 sider af samme mønt

Generelt oplevede deltagerne, at disse to kognitive discipliner udfyldte hinandens huller, og de blev beskrevet som to forskellige kvaliteter af tilstedeværelse i nuet.

Forfatterne mener, at dette studies særlige styrke er, at deltagerne på baggrund af deres mangeårige erfaring med begge discipliner er i stand til at forklare, hvordan disse virker hver for sig, hvad de har til fælles og hvordan de adskiller sig. Det nye er, at de forklarer, hvordan de kan supplere hinanden.

Et komplet stresshåndterings-kit

Alle måder at arbejde med sin bevidsthed på passer næppe til alle. For eksempel beskrives Mindfulness af deltagere i studiet som en metode, der sigter på at acceptere en situationen uden at gøre noget ved den. -At den gør en rummelig og accepterende – men tilgangen beskrives også som lige lovlig passiv.

Til gengæld benytter de Alexanderteknik, hvis de ønsker en afvikling af fysiske stressreaktioner. En svaghed ved Alexanderteknik er dog ifølge deltagerne, at denne tilgang kan blive lige lovlig resultatorienteret. Til det vil jeg sige, at det er meget op til læreren at minde om, at arbejdet med Alexanderteknik lige som Mindfulness har en undersøgende karakter, og at man aldrig kan vide præcis, hvilke positive ting, der kommer ud af det.

Eftersom begge tilgange ikke er perfekte, er det snedigt, at de kan udfylde hinandens mangler. Deltagerne i studiet bruger dem  simpelthen alt efter situationen.

Det lader til, at de to tilgange tilsammen udgør et endnu mere effektivt stresshåndterings-redskab end når man blot praktiserer enten Mindfulness eller Alexanderteknik.

Artiklen udkom medio august 2025 i European Journal of Integrated Medicine, Vol. 77

Pause, Observe, Intend: A Qualitative Study Exploring Expert Practitioners’ Perceptions of How Mindfulness and Alexander Technique Work Synergistically to Address Stress

Forfatterne er Patrick M. Johnson, PhD1†*, Gabriella Minnes Brandes, PhD2†, Victoria Door, PhD3†, Rajal G.Cohen, PhD

Mere om alexanderteknik og nærvær