Alexanderteknik er den mest helhedsorienterede måde at anskue krop og psyke på, jeg har mødt. Samtidigt med at du opnår ro og nærvær kan du få has på fysiske ubalancer

For godt 10 år siden ramte begrebet mindfulness Danmark. I første omgang i ledelseskredse, hvor man i HR afdelingerne flirtede med spirituelle tilgange til ledelse. Mindfulness er et buddistisk ord for det nærvær, man kan opnå ved at meditere. Så når man dyrker mindfulness, betyder det stort set, at man mediterer. Begrebet blev hurtigt en darling i medierne, fordi der var en forsker i USA, der dygtigt formåede at bringe det gode budskab ud, at mindfulness kan afhjælpe stress. Virkelig noget, man godt kan bruge i vores stressende tidsalder. Siden er der forsket i stor stil i mindfulness, mon ikke med gode resultater? – I dag er glosen ihvertfald blevet mainstream.

Embodied Mindfulness – Mindfulness i kroppen – det er alexanderteknik
Det er meget positivt, for nu kan vi også bruge dette begreb som en forklarende glose i alexanderteknikken: Alexanderteknik er nemlig “Embodied Mindfulness”. Direkte oversat altså Mindfulness i kroppen. Når man har sagt krop må man også sige bevægelse – så Embodied Mindfulness betyder, at man bevæger sig og reagerer på sine omgivelser såvel fysisk som mentalt på en måde, der udspringer af omtanke og nærvær.

I dag har de fleste lært, at redskabet til mindfulness er meditation og nærvær samt stressforebyggelse er dets formål. Men hvordan bringer man dette nærvær ind i sin dagligdag, i sit bevægelses- og reaktionsmønster? For det er vel der, det virkelig batter, altså i det virkelige liv?

At være nærværende er en forudsætning for enhver lektion i alexanderteknik
En bevidst indadrettet, men til stadighed vågen og udadvendt opmærksomhed er en forudsætning for at man overhovedet kan gennemføre en lektion i alexanderteknik. Men alexanderteknik er så meget mere end mindfulness. Man bruger det mentale nærvær til at påvirke fysikken og teknikken er efter min mening den mest helhedsorienterede måde at arbejde med sig selv på. -Så hvis du søger mere indre ro og mere nærvær, hvorfor så ikke lære alexanderteknik, så du også får dette nærvær med i dine bevægelser, handlinger og reaktionsmønstre?

Hverken overspændt eller kollapset – bare til stede
Den ro, som er en del af rammerne for en lektion, giver mulighed for at frasortere indre støj, stress eller dagdrømmeri. Roen giver mulighed for at komme i tanker om, at man på den ene side ikke behøver at være overfokuseret, overspændt eller oppe på dupperne, og på den anden side at være underfokuseret, kollapset eller dagdrømmende. Midt imellem at være over- og underfokuseret har vi opmærksomheden, nærværet.

Der er forskel på at space ud og være nærværende
Det er de færreste beskåret at kunne bruge viljens kraft til at bestemme sig til at være nærværende. Selv ikke når man sidder i en cirkel og mediterer sammen med andre. Blandt andet derfor er det en kæmpe fordel, at man i alexanderteknikken har en personlig lærer, der holder én fast i at være mentalt til stede. Uden nærværet er det ganske enkelt ikke muligt at følge lærerens instruktion. Man kan ikke snyde og bare se ud, som om man er nærværende, selvom man i virkeligheden bare tjekker ud, dagdrømmer eller tager en lur.

Alexanderteknik handler om meget mere end ro
Vælger man at få undervisning i alexanderteknik, kommer man indirekte til at arbejde med at fastholde sin mindfulness, (=sin evne til at være nærværende) mens man samtidigt forholder sig til sine daglige gøremål og sine relationer. Alexanderteknik og herunder mindfulness bliver således ikke noget, man går til, men bliver en del af ens måde at være på. Ikke så sært viser forskning, at alexanderteknik kan være et godt stress-håndteringsredskab, ligesom mindfulness også er det. Men det er da smart, at man samtidigt med at man arbejder på sit nærvær også kan få has på diverse fysiske ubalancer, nu man er igang. Det kan man altså ikke med den rene mindfulness.