Seværdig film om alexanderteknik “A Way of Being – Posture and Pain – Alexander Technique” – sendt på Channel 4

Det var i 1984, og den findes nu i en nedklippet, 26-min. version . I dag er den mere aktuel end nogensinde. Slå lyden til og nyd denne se-værdige film.

Medvirkende er bl.a. Chris Stevens, der har undervist og forsket i Danmark, samt en skulptør, der døjer med ondt både ryggen, søvnproblemer, migræne og depression uden at have fundet hjælp i det etablerede sundhedssystem.

Desuden Wilfred Barlow, som var reumatolog, uddannet af FM Alexander og som var én af de første, der begyndte på at forske i teknikken (i slutning af 1940erne). Han demonstrerer på klokkeklar vis, hvad blot få lektioner i alexanderteknik kan gøre for en skæv ryg. Og udtaler (min oversættelse):
”Jeg mener, at alexanderteknik er meget effektivt, når det gælder om at reducere stress, ligesom det etablerer et rimeligt niveau af ro i kroppen, når man er i en meget stresset periode.
Men et endnu større område, teknikken afhjælper, er de såkaldte stress-relaterede sygdomme, som højt blodtryk, søvnproblemer og forskellige typer af hjerte-kar-problemer.”

Filmen er på engelsk og desværre ikke tekstet. Selvom man ikke er stiv i 80-er engelsk, kan man godt få noget ud af at se den alligevel. Skriv gerne, hvad du synes om den i kommentarfeltet!

Skrevet første gang i april 2019