Om hvorfor det ikke altid er konstruktivt at lave styrketræning. Om mental- versus muskeltræning.
Jeg definerer “træning” eller “øvelser” som styrke- eller konditionstræning som det foregår i alverdens sportsgrene, dansestilarter eller martial arts, samt de øvelser man får fra behandlere, for eksempel fysioterapeuter.
Hvis man har det sjovt og oplever det som positivt, så kan det sådan set være fint nok. Måske kan man endda holde smerter væk, når man laver bestemte øvelser, og det er bestemt godt! Det er aldrig skidt at holde sig i gang, men måske er styrketræning bare ikke svaret på alt, når man søger efter lindring af problemer i bevægeapparatet.
Problemet med styrketræningsøvelser er, at man ikke nødvendigvis kan mærke, når man slider endnu mere på sig selv ved at lave dem; for man benytter sig selvfølgelig af sin sædvanlige og indgroede måde at koordinere sine bevægelser på – netop den, som kan være med til at give problemer. Udfører man dem på en anstrengt og belastende facon, er projektet endnu mere fastlåsende end før, og det grundlæggende problem bliver ikke løst.
Hvad hjælper det at pumpe muskler, hvis det netop er måden, man pumper dem på, der giver én problemer?
Når vi fraråder, at man som nybegynder i alexanderteknik undlader at gå hjem og øve sig fx i at rejse sig og sætte sig fra en stol 30 gange dagligt, handler det ikke om, at man ikke skal holde sig i gang. Selvfølgelig er det fint at have muskler, som kan gøre deres arbejde med at trække sig sammen og forlænge, når det er nødvendigt eller ønsket. Gode muskler er aldrig dårligt, men det er tvivlsomt, om det er muskelmassen som sådan, der skal fokuseres på, når det gælder omtænkning af dårlige bevægelsesvaner.
Det er koordination, man med fordel skal have mere styr på
Hvad skal der til for at lære at om-koordinere? mange forskellige faktorer. Her er et par forslag:
1. en hel del opmærksomhed
2. åbenhed overfor en anden måde at sanse sig selv på, dvs nye erfaringer på det sansemotoriske område
3. vilje til at lytte til, hvad ens alexanderteknik lærer foreslår, selvom det ikke er det samme, man har hørt gennem livet
4. en vis anerkendelse af, at det faktisk kan være rigtigt, at ”less is more”, når det gælder koordination og brug af muskelkraft.
I dette mentale arbejde kan det ikke siges tit nok, at den bedste ven er tålmodighed!
Ting tager tid, især hvis man er mere end 25
Man kan ikke ændre sig blivende på få uger. Uanset om man er ved at gå til, fordi der skal ske en forandring NU. Man skal sætte en periode af til det, og stille og roligt lade gamle vaner rasle af sig mens de nye og mere hensigtsmæssige tager over. Alexanderteknik er et arbejde med en proces – og den kan vare fra en kortere afgrænset periode til resten af livet.
I undervisningen er det i høj grad mentaltræning og meget lidt muskeltræning, vi fokuserer på. Men det sjove er, at man med denne mentale tilgang kan påvirke fysikken til at ændre sig. Stille og roligt.
Hold træning på stand by
Før man har fået indsigt i sine egne vaner og har lært at få en bedre koordination, er det som regel mest hensigtsmæssigt at holde deciderede øvelser og træning på stand by. Hold en pause, så du stopper med at gentage netop det, der er med til at give problemer.
Efter en periode med undervisning i alexanderteknik kan man genoptage de fysiske udfoldelser på fuld skrue. Nu med et andet udgangspunkt. – Man er sandsynligvis bedre rustet til at finde ud af, hvilken motions- eller træningsform, der virker positivt for én. Man kan nemlig efterhånden bedre selv mærke, om en træningsform gør en godt – eller om den kun gør det hele værre. Det er individuelt, hvilke motionsformer, der passer til hvem.