Fred Astaire var et strålende eksempel på en performer, der bevægede sig frit og ubesværet.

Hvis jeg skal fremhæve en person, der bevæger sig med den frihed i mellem hovedet og hals/nakke, som vi snakker så meget om i alexanderteknikken, og som er så afgørende for, at vi kan bevæge os ubesværet, så må det være

Fred Astaire!

Selvom hans dansepartnere som for eksempel Rita Hayworth og Ginger Rodgers også var sublime, var det ham, der var den uovertrufne stjerne. Mit bud er, at han var så fantastisk, fordi han havde

x-faktoren:
han var fri i hals og nakke, mens han bevægede sig.

Himlen og Jorden
Læg mærke til, hvordan hans krop både søger ned mod jorden og op mod himlen på én gang, og hvordan hovedet sidder frit oven på den øverste halshvirvel som en naturlig forlængelse af ryggen. Når hovedet kan bevæge sig uafhængigt af hals og nakke har man de bedste forudsætninger for kunne bruge resten af kroppen ubesværet. Okay, Fred havde nok også øvet sig………..

PS Nu kan man tro, at Astaires partnere havde dårligere vilkår end ham, fordi de dansede på høje hæle. Det havde de også, selvom det, høje hæle er mindst ringe til, er at danse i. Her er det, jeg plejer at henvise til en sekvens, hvor Ginger også bar flade sømandssko “Eggs In One Baskett Dance”. Den demonstrerer, hvad jeg mener: hun er stadig ikke nær så fri i nakken, som Fred er. Sorry Ginger. Desværre er videoen blevet gjort utilgængelig på nettet. Men giv mig gerne et praj, hvis du finder et eksempel på en dans, hvor begge parter danser i flade sko!