Alexanderteknik kan være en god metode til at højne livskvaliteten hos kroniske smertepatienter

Det slår et studie fra University of the West of England (UWE) fast med titlen “Taking Charge; Choosing a New Direction. A Service Evaluation of Alexander Technique Lessons for Pain Clinic Patients (SEAT): an Approach to Pain Management”

Her er uddrag af nogle af reaktionerne fra deltagerne efter bare 6 lektioner:
“Jeg følte mig utroligt mild og blød efter lektionerne. Jeg følte, jeg svævede, når jeg gik. Jeg følte mig 5 cm højere og at alting ligesom faldt til ro, du ved – der var ingen smerter der tryglede efter opmærksomhed.”

“Jeg troede, det ville være som en almindelig holdtrænings-ting, men jeg fandt ud af, at det var solo-undervisning, og det hjalp mig virkelig, for med én-til-én timer var det meget bedre, end hvis man skulle være sammen med en masse andre i lokalet.”

Studiet foregik på smerteklinikken under NHS, National Health Service, i Bristol i England. 43 patienter deltog, ingen kontrolgruppe. Halvdelen havde kroniske smerter i > 5 år. De fleste havde rygsmerter, ligesom flertallet også havde andre smerter i bevægeapparatet.

4 forskellige spørgeskemaer blev udfyldt umiddelbart efter 6 solo-lektioner i alexanderteknik (se note) samt efter 6 uger og 3 måneder.

Konklusionerne registreret 3 måneder efter sidste lektion var:

  • Deltagernes ændrede relation til deres smerte kan skyldes lektioner i alexanderteknik
  • Smerternes begrænsende effekt på daglige aktiviteter og bevægelser mindskedes og forbedrede livskvaliteten
  • Godt halvdelen af deltagerne droppede eller reducerede medicinforbruget

Livskvalitet er vurderet ud fra et EQ-5D spørgeskema.
Nedenstående graf viser, at livskvaliteten forbedres for kroniske smertepatienter efter blot 6 lektioner i alexanderteknik. Det omhandler smerteniveau, angst/depression, egenomsorg, bevægelighed og daglige aktiviteter, der udføres på 3 forskellige niveauer.

Life quality: pain, anxiety/ depression, self-care, mobility and usual activities with three levels

Flere uddrag af deltagernes forventninger eller erfaringer fra projektet:

“Jeg fandt bare ud af, at det faktisk slet ikke var, hvad jeg troede det var.”

“I starten tvivlede jeg på, om så små ændringer kunne give så store forandringer, du ved – at ændre holdning og måden du bevæger dig på og den slags, men jeg blev meget, meget glædeligt overrasket.”

“Jeg synes det var virkelig nemt og afslappet og behageligt.”

“Jeg vil ikke ligefrem sige, at det dengang stod øverst på min ønskeliste, for det virkede på mig, som om det (alexanderteknik) bare handlede om at rette sig op.” (Med andre ord: det handlede IKKE om at rette sig op. Min tilføjelse.)

NOTE:
Medvirkende lærere var alle certificerede i alexanderteknik, så de lever op til standarderne for forsvarlig undervisning, vedtaget af STAT, Society for Teachers of the Alexander Technique og dermed DFLAT, Dansk Forening for Lærere i Alexanderteknik

Studiet findes her

Indlægget er udgivet første gang i 2019.