Myten om styrketræning som smertelindring

Hvis anvist styrketræning ikke virker som smertelindring for dig, er det ikke nødvendigvis din fejl!

Det er en myte, at det er smertelindrende for enhver med kroniske eller tilbagevendende muskel-led-problemer at træne. Om det så er for gigt-plagede, slagteriarbejdere med smerter, eller alle mulige andre, er der flere nuancer i forhold til dette problem. Vi får at vide, når vi slår vejen forbi en fysioterapeut, en kiropraktor eller en læge, at vi bare skal lave de og de styrketræningsøvelser. Og ja – der er heldigvis mange, der har glæde af dem, men nej, det er desværre ikke alle. I slutningen af dette indlæg giver jeg nogle forslag til, hvordan lige præcis du kan forholde dig til styrketræning som smertelindring.

Det er dejligt, når man møder en fysioterapeut, der har et mere nuanceret billede af styrketræningens lindrende effekt, end at det partout virker. Men man skal lede efter dem. Er det mon på de årelange basisuddannelser, de studerende får indpodet denne opfattelse? De siger endda, at det er forskning, der dokumenterer udsagnet. Det vender jeg tilbage til.

Det er absolut positivt, at det kan hjælpe mange personer at lave specifikke træningsøvelser for at få has på smerter i bevægeapparatet. Men hvad med alle dem, det ikke hjælper?

Jeg har gennem mange år som lærer i alexanderteknik jævnligt fået beretninger fra elever, der har opgivet fysioterapi og ledt efter noget andet, bl.a. efter at være blevet bebrejdet, at de så må have udført diverse øvelser forkert, at de har sløset med dem, eller at de nok bare må lære at leve med smerterne og gå på et coping-kursus i stedet for. Senest har jeg hørt om en fysioterapeut, der sagde til sin patient, at hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle anvise, for hun har jo lært på sin uddannelse, at træning altid er godt. Hatten for den ærlighed – men så er det nok også tid til at kigge sig om efter nogle andre strategier. Eller efter terapeuter, der har suppleret deres grunduddannelse, så de er bedre til diagnostik.

I forhold til uenigheder om sygdom og sundhed slår vi ikke sjældent hinanden i hovedet med argumentet: ”dokumenteret af forskning”. Men eftersom forskning er et vidt begreb og baseret på designs, der er alt fra meget troværdige til særdeles utroværdige, er det nødvendigt at kende til det enkelte forskningsprojekt i detaljer, før man kan vide, hvor på troværdighedsskalaen, vi befinder os. Desværre laver medierne ikke nødvendigvis den sortering for os. Først når vi kender til det enkelte projekt, kan vi vide, om vi kan bruge det som argument.

Dem der dropper ud, bliver ikke talt med

Det er utvivlsomt, at fysioterapeuter har mange gode resultater fra patienter, der er smerteplagede og som giver sig til at træne. Men adspurgt, om der findes tal på, hvor mange patienter, der dropper ud af anviste øvelsesprogrammer, og om de ved, hvad der bliver af dem, svarede professor i fysioterapi Ewa Roos, Syddansk Universitet, da jeg spurgte om det for nogle år siden, at det findes der ikke tal på.

Okay. Man har altså slet og ret skrevet de patienter ud af ligningen, som er droppet ud af programmerne! De er sivet, fordi de enten fik det værre af at deltage, eller bare ikke fik nogen fremgang. Og så er det da klart, at man kun får strålende slutresultater! Dem, det ikke virkede for, var slet ikke talt med!

Overskrift om forskning var så overdrevet, at det var misvisende. 

Siden den forbløffende indsigt har jeg også set nærmere på et projekt, der blev lanceret fra Det Nationale Center for Forskning i Arbejdsmiljø, og offentliggjort med overskriften ”Styrketræning hjælper smerteplagede slagteriarbejdere”. Wow, tænkte jeg, hvor er det flot, og så med 600 deltagere. Bare en tur i fitnessafdelingen med dem, hvad er problemet?

Desværre viste det sig, at denne overskrift også var alt for god til at passe med virkeligheden. Dykkede man ned i artiklens egentlige tal, blev de 600 ansatte efter schreening, frasortering og frafald reduceret til 66, hvoraf halvdelen udvalgtes til at styrketræne.

Derfor ser den egentlige konklusion sådan ud for aktive 34 deltagere:
16 personer hjalp træningen
8 personer hjalp den lidt
10 personer hjalp den ikke

Men hvor blev resten af de 410 slagteriarbejdere, der ønskede at deltage i forsøget af ? Jo – 135 af dem endte med at møde op til udvælgelse, men hele 53 af dem blev sorteret fra af forskellige grunde, især helbredsmæssige!

Heraf ses let, at styrketræning langt fra egner sig til alle slagteriarbejdere med smerter i muskel-skelet. Og derfor er det decideret misvisende at lancere resultatet som gjort. Det virkelige tal ville nemlig være, at 16 ud af 600 ansatte får smertelindring med styrketræning. Dvs 3,8 % modsat de 50%, som pressemeddelelsen pralede med (under henvisning til 16 ud af 34.)

Ud fra disse eksempler har jeg ikke noget problem med at kalde det en myte, at det er forskningsmæssigt dokumenteret, at alle med muskel-skeletsmerter får hjælp af styrketræning.

Jeg har intet imod træning, jeg har intet imod fysioterapeuter, læger og andre behandlere, for mange af dem er vanvittigt dygtige, men jeg har en hel del imod, at personer, som burde få hjælp til lindring, bliver bildt noget ind, som ikke nødvendigvis er rigtigt. Med det resultat, at de føler sig forkerte, de får det i nogle tilfælde værre, og selvfølgelig er resultatet frustration. Stik modsat af, hvad en behandler burde bidrage med.

En del af de personer, der henvender sig til os for at få undervisning i alexanderteknik, har været gennem hele møllen af behandlere. Det var jeg også selv, før jeg landene som alexanderteknik-elev. For hvad andet skal man tro, end at behandling herunder styrketræning hjælper – det er jo forskningsmæssigt dokumenteret?

Her er mine forslag til hvordan du kan forholde dig, hvis du har kroniske eller tilbagevendende smerter i bevægeapperatet og har fået en henvisning til en behandler

• Giv øvelserne en chance. Prøv at følge behandlerens anvisninger så godt som muligt. Prøv gerne over flere dage.
• Mærk efter hvad der sker i bevægeapparatet før, under og efter øvelserne især i forhold til smerteniveau. Har du svært ved at huske det, så skriv det ned.
• Hvis du gentagne gange registrerer, at du får mere ondt på det sædvanlige smertested, eller får ondt et helt andet sted i stedet for, også efter at du har prøvet at fortsætte på trods af smerter (for de kan aftage, når du først kommer i gang) – så stop.
• Tal med din behandler om din oplevelse, og hold fast i, at det ikke nødvendigvis er alle, der har glæde af styrketræning.
• Her kan det være praktisk at vide, at hele miseren snildt kan skyldes den måde, du laver øvelserne på. At du har en ringe koordination og derfor slider endnu mere på dig selv og derfor forværrer problemet.
• Hvis det er det, det handler om, så find en lærer i alexanderteknik, der kan lære dig noget om god koordination på et meget fint og subtilt plan. Som kan lære dig at mærke tydeligere, hvad der sker i muskler og skelet, så du bliver din egen mester i at være i din egen krop.
• Når du kender dig selv, som du kommer til med alexanderteknik, er der ingen, der skal fortælle eller moralisere over hvad du skal og ikke skal i forhold til fysisk træning. Uanset hvad nogen mener, forskning siger. Amen.

Mere om træning her

Udgivet første gang i november 2019.