At cykle på en væltepeter har noget til fælles med alexanderteknik. Væltepeter? Ja! Det er noget med smertelindring.
I én af de gamle bygninger på Landbohøjskolen på Frederiksberg står der en meget stor metalring udenfor forsker Adrian Harrisons kontor. Stedet hedder egentlig ”Det biovidenskabelige fakultet under Københavns Universitet SUND” eller ”University of Copenhagen – Department of Veterinary and Animal Science.” Hvad man end kalder den hæderkronede institution, fortæller denne helt specielle metalring mig, at jeg er havnet det rette sted.
Opfinder af ny målemetode
Adrian Harrison forsker i 4-benede dyrs muskelfysiologi. Han har opfundet en metode, der kan måle hvilke muskelgrupper, der aktiveres under forskellige typer af bevægelse, som er mere præcis end EMG (elektromyografi). Det har vist sig, at det ikke bare er heste og kameler, han kan bruge metoden til, men også ham selv.
Ved at få registreret, hvad der sker under en meget speciel bevægelsesform, kommer han nærmere et svar på, hvordan det kan være, at netop denne bevægelsesform virker smertelindrende for ham.
Adrian har diagnosen Morbus Bechterew, som betyder, at hans rygsøjle ændrer sig med alderen, og at den stivner mere og mere. Det er smertefuldt, så det er ikke svært at forstå, at enhver med denne diagnose leder efter den bedst mulige lindring.
En motionsform, som gør glad
Indtil for nogle år siden fik Adrian hjælp af en dygtig fysioterapeut og smertestillende medicin. Det hjalp nogenlunde, men han kedede sig i trænings- og behandlingslokalet. Så var det, at han ved et tilfælde og med bare 1 måneds mellemrum fik mulighed for at ride på først en islandsk pony og derefter på kamelen Bue. Reaktionen i hans krop var den samme: han blev vanvittigt øm i kroppen samme aften, men denne pine blev efterfulgt af 3 dage næsten uden smerter.
”Der er åbenbart noget med det her”, tænkte han. Men hvordan kunne han bruge denne erfaring?
”Vi har ikke plads til hverken hest eller kamel i vores by-lejlighed. Det er for langt at tage op til Bue hver dag, så jeg kan ikke satse på kamel-ridning. Jeg begyndte så at tænke lidt anderledes. Først på en et-hjulet cykel. Men den jeg havde bestilt, kom aldrig. -Så har jeg altid syntes, at det kunne være sjovt med en væltepeter. Og så fandt jeg den der 36- tommers.”
Adrian peger på en lille væltepeter, der står parkeret op ad reolen.
”Den er bygget i Tyskland. Den kom hurtigt og det tog ingen tid, før jeg havde lært at cykle på den. Jeg havde også købt en bog om, hvordan man skal cykle.”
Han viser mig en godt slidt antikvarisk bog fra 1800-tallet.
Dernæst peger han på sin seneste anskaffelse, som også står på kontoret: en enorm væltepeter fra Melbourne. Den er håndbygget af Dan Bolwell efter Adrians mål og ligner væltepeternes svar på en Rolls Royce. Siden flere ugentlige cykelture på væltepeteren er blevet en del af forskerens rutiner, har han ikke set sig tilbage.
”Jeg er smertefri og har halveret min medicin. Jeg er glad! Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde den kørende på denne måde, men jeg har set nogen, der er godt oppe i årene og stadig har cyklet, og så kan jeg vel også. Jeg smiler indvendigt, når jeg cykler.”
Adrian Harrisons væltepeter er parkeret på kontorgangen på Landbohøjskolen.
Målte muskelaktivitet under kørslen
”Det var én af mine kolleger, der blev ved med at plage mig om at måle min muskelaktivitet, når jeg cykler på væltepeter. Vi havde målt de overfladiske rygmuskler, men ville også gerne måle de dybe. Derfor har jeg lavet en slags splitter til min måler, som jeg kalder ”Curo”. Vi tager 2 sensorer. Den ene har et stort areal og måler en stor muskelmasse. Og den med det lille areal måler en lille. Man kan helt konkret trække den ene gruppe fra den anden. Det større areal måler dybere. Jeg har fået én til at sætte sensorerne på min ryg og holde i-pad’en og så har jeg hoppet op på cyklen og kørt afsted.”
Forskerne har dermed målt, at Adrians 2 inderste muskellag i ryggen aktiveres, når cykling på en væltepeter stiller de samme store krav til muskelbrug, som når han rider på en hest eller en kamel.
Væltepeter, alexanderteknik og coremuskler
-Og her er vi nået til grunden til, at jeg som lærer i alexanderteknik har opsøgt Adrian. Forskning i de seneste 10-15 år har slået fast, at noget af det, der sker, når en alexanderteknik-elev har fået et vist antal lektioner, er at de 2 inderste muskellag i ryggen, populært omtalt som ”core-muskler”, bliver aktiveret. Coremusklerne har den funktion, at de er med til at holde os oprejste. Hvis de ikke er aktive, dvs. hvis muskeltonus er ringe, kollapser man, og det er anstrengende at holde sig oprejst. Problemet er, at coremuskler er svære at få til at blive aktive ved hjælp af en direkte kommando, som vi fx kender det fra armbøjninger, hvor man meget klart aktiverer visse skulder- og armmuskler. Det er som om, man skal have fat i de inderste lag ”ad bagvejen” – dvs. ved at lave en aktivitet, som indirekte kræver deres deltagelse. Med den klassiske ”ret dig op!” – kommando kan man ganske vist med vilje indtage en ”rank positur”, men det er anstrengende, fordi man da bruger de 3 yderste muskellag til ligesom at hejse sig op, mens de 2 inderste lag coremuskler stadig ikke er rigtigt aktive.
Det er også de yderste lag, man typisk får fat i, når man laver alverdens styrketræningsøvelser. Det er der jo ikke noget galt i, det kan bare være anstrengende, når de yderste lag ikke bare skal bruges til bevægelse, men også til at holde os oprejste. Det bliver til en præstation at holde sig udfoldet og man skal holde sin træning ved lige non stop (hvilket for fx Adrian var kedeligt) i stedet for at oprejsthed bare sker uden at man skal tænke for meget over det.
Sammenhæng mellem aktivering af coremuskler og smertelindring?
Utallige studier har vist, at personer med undervisning i alexanderteknik kan få lettet deres rygsmerter ved hjælp af undervisning i alexanderteknik. Vi ved som nævnt, at core musklerne aktiveres, men vi ved ikke om der er en sammenhæng mellem det og smertelindringen. Men sammenfaldet er da interessant. Præcis som det er i tilfældet Adrian Harrisons væltepetercykling – aktivering af coremusklerne – lindring af hans MB-smerter.
Hvorfor mener du, at aktivering af coremuskler virker smertelindrende?
”Med hensyn til min sygdom, tror jeg, det er fordi mine muskler bliver stramme, hvilket giver en konstant spænding. De bliver trætte, og mine knogler bliver mast sammen. Jeg har prøvet at snakke med nogen om det, men de vil ikke rigtigt høre. I min sygdom bliver der dannet små kanter på knoglerne, så de ikke kan bevæge sig, som de skal. De kan ikke flekse, som de burde, og til sidst vokser de sammen. Som muskelfysiolog tænker jeg, at knogler ikke har kræfter til at mase sig sammen. De kan selvfølgelig blive slidt, men det er ikke problemet i mit tilfælde. Så jeg tror, det er muskulaturen og fascia, der presser dem sammen. Mine muskler er ikke gode til at slappe af, de er lidt stive. Senerne bliver også inflammerede og forkalkede, så der kommer mindre bevægelse. Nede på laboratoriet har jeg nogle knogler fra en elefant fra zoo, som havde enormt mange smerter. Der kan man se på hendes skelet, at en del af hendes rygsøjle er vokset sammen.”
Kan man forestille sig, at hun havde samme sygdom?
”Ja, det er det, jeg har tænkt på. Måske Morbus B for elefanter. Vi ved, at mammutknogler viser tegn på Morbus Bechterew. Til sidst var hun så farlig, at de var nødt til at aflive hende. Hun kunne ikke sove uden at stå op.”
Væltepeter versus træningsmaskiner
I forhold til Morbus Bechterew og de kroniske smerter, diagnosen medfører – hvad er det som kravene til cykling på en væltepeter stiller, som man ikke kan finde tilsvarende i en maskine i et træningscenter?
”Jeg har ikke fundet nogen maskiner, der stiller de samme krav. En træningscentercykel er bundet til jorden, den bevæger sig ikke. På en væltepeter er du nødt til for det første at bruge dine rygmuskler til at holde og justere balancen, afhængig af terræn og hvor du er. Udover det er du nødt til at bruge dine ben til at accelerere, til at presse og drive hjulet frem.” (En væltepeter har jo ingen kædetræk, men pedalerne sidder monteret direkte ved navet på det store hjul).
”Nogle muskler holder dig oppe og nogle skubber ned. Og hvis man så kører for hurtigt, skal man også bruge pedalerne til at bremse med. Der er excentrisk og koncentrisk aktivitet. Så det er i virkeligheden to sæt af muskler, du bruger, samtidigt med at du skal holde balancen.”
Forskning viser, at AT inddrager body schema og postural tone – er det også det, din væltepetercykling gør?
”Ja – det er coremuskulaturen, der aktiveres.”
En væltepeter er aldrig sulten
Der er vel forskel på at sidde på en hest og kamel og så en cykel, som ikke bevæger sig helt så meget?
”På en kamel sidder man faktisk ret stabilt – men på en hest er det mere komplekst, for der er ens krops bevægelser vigtige, for det er dem, hesten læser. Jeg kører på Vvæltepeter i stedet for at ride, fordi jeg ikke skal fodre cyklen hver dag, den skal kun have skiftet dæk engang imellem. Ingen olie, ingen navfedt.”
Hvorfor kører du ikke bare på en almindelig cykel?
”Jeg kan meget bedre lide at sidde oprejst på min væltepeter. Jeg kan ikke få mit hoved tilbage mere, så jeg kan ikke se noget fremadrettet, med mindre jeg er oprejst.”
Jorden rundt på væltepeter
”Nu er jeg begyndt at cykle verden rundt. Jeg læste bogen af Thomas Stevens, som var den første, der i 1882 cyklede verden rundt på en Columbia. Han cyklede fra San Fransisco til Boston, hvor en avis mod betaling fik ham til at skrive om sine oplevelser. Hans tur inspirerede mig til at gøre det samme, selvom jeg ikke kan gøre det i virkeligheden.”
Adrian viser mig et verdenskort med sin fiktive rejse på væggen ude på gangen, hvor han har tegnet de afstande ind, som han kunne have tilbagelagt ude i verden, og som han faktisk har cyklet, bare i Københavnsområdet. I november 2021 er han cyklet på sin væltepeter fra København til det vestlige Irland og er klar til at tage over Atlanten.
”Jeg måler hver eneste tur og har tegnet en linje på 4272 km siden 2019. Nogle gange korte ture, andre op til 22 km.”
Det er under denne tavle med kortet, den store metalring står. Det er kransen af et kæmpemæssigt forhjul, der holdt væltepeteren, da den kom fra Australien.
Fakta om Curo
En Curo er en måler, der bruger AMG, akustisk myografi. Den er beregnet til 4-benede pelsdyr, hvor sensorerne kan sidde bedre fast og hvor målingerne ikke bliver forringet, som de gør ved EMG (elektromyografi, der måler muskelaktivitet), bl.a. fordi dyret begynder at svede under aktivitet. Curo er latinsk for det engelske ”I care” dvs. ”jeg kerer mig om..”
Den nyeste model vejer 10 gr. og måler fra 0 til 32 dB, hvilket giver mulighed for at måle muskeltonus. Så selvom en hest står stille kan man måle, om dens muskler fungerer.”
Fakta om Adrian Harrison
Lektor, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet SUND. Landbrugsuddannet, BSc i biokemi og ernæring samt Dr.Phil i fysiologi fra Cambridge Universitet. Forsker i muskelfysiologi og opfinder af måleinstrumentet Curo.