I et forskningsprojekt med 25 konservatorie-studerende undersøgte man deres performance i forbindelse med koncert og med almindelig undervisning, før og efter undervisning i alexanderteknik.

Resultaterne blev publiceret i Psychology of Music i 1995: “The Effect of Lessons in the Alexander Technique on Music Performance in High and Low Stress Situations”

Halvdelen af deltagerne fik undervisning i alexanderteknik, resten var kontrolgruppe. Som udgangspunkt var der ingen signifikant forskel på teknisk kunnen, vurderet udfra alexanderteknik læreres gennemsyn af videooptagelser.

Studiet viste, at deltagere i mindre stressende situationer, og som havde fået 15 solo-lektioner i alexandeteknik, forbedrede deres musikalske såvel som deres tekniske performance sammenlignet med kontrolgruppen. Desuden blev der registreret mindre udsving i puls samt formindsket præstationsangst hos alexanderteknik-gruppen.

I forbindelse med koncert blev pulsen registreret som signifikant lavere end hos kontrolgruppen.

I studiet målte eller vurderede man 4 forskellige spørgsmål, dels i undervisningssituationer, dels under koncert:
1. den generelle musikalske og tekniske kvalitet, vurderet af uafhængige eksperter, som ikke kendte deltagerne i øvrigt
2. puls
3. selvvurderet nervøsitet
4. positiv indstilling til performance

Forfatterne overvejede, om det er sandsynligt, at mere end 15 lektioner kan give yderligere signifikante virkninger på musikere, når de er i en stresset tilstand i forbindelse med en koncert.

Studiet findes her

Det er i øvrigt ikke det første studie, der viser, at alexanderteknik påvirker performance-stress i gunstig retning. I et studie fra 1989 med Århus Symfoniorkester fik den gruppe musikere, der havde modtaget undervisning i alexanderteknik næsten lige så lavt blodtryk før en koncert (“performancestress”) som den gruppe, der tog blodtrykssænkende medicin. Kontrolgrupen og den gruppe, der løbetrænede fik til sammenligning ingen ændring – deres blodtryk var lige så forhøjet før en koncert, som det plejede at være.
Studiet var ledet af Chris Stevens.