Hvem kan have gavn af at lære alexanderteknik?

Alexanderteknik er for børn fra ca. 6-års alderen, teenagere og voksne
med eller uden mærkbare problemer i bevægeapparatet, som

  • ønsker at bruge færre kræfter på at blive mere effektiv og præcis i næsten en hvilken som helst form for udfoldelse
  • skal holde til et helt skole- eller arbejdsliv
  • er stressramt
  • vil bruge mindfulness i bevægelse
  • ønsker at finde ud af mere om kroppens medfødte potentiale
  • er i stand til at bevæge sig hen til et undervisningslokale, og som kan tage ny læring ind
  • gerne vil ældes med ynde

Sygdom, træthed eller smerter
Alexanderteknik er for den, der har fysiske, kroniske eller hyppigt tilbagevendende problemer i bevægeapparatet, dvs i muskler, ligementer og led.

Stress, hovedpine, musearm, tinnitus, træthed, kroniske spændinger, ledproblemer, diskusprolaps, karpaltunnelsyndrom og Parkinsons syge er blot eksempler på gener, tilstande eller diagnoser, teknikken kan afhjælpe. 

Hvis man har haft en skade, og har kompenseret i andre dele af kroppen, som dermed er overbelastet. Man får et “skævt” bevægelsesmønster, som kan give yderligere problemer.

Personer, der stammer, eller som har stemmeproblemer kan også have glæde af arbejdet.

Selv dårligt humør kan alexanderteknik være med til at ændre til det bedre.

Læs mere om forskning i alexanderteknik og sygdomsrelaterede problemer “Metastudie fra 2011” – bliver lagt på sitet snarest!

Sanger, model og lærer i alexanderteknik Chyna Wyne fra London vandt “Alexander Technique Congress 2018´s Got Talent” . Hun fandt i sin tid teknikken, fordi det var et professionelt krav, at hun hele tiden skulle se godt ud, herunder stolpre rundt i stiletter. I dag er hun kendt som “The Stiletto Guru”.

Forbedring af performance
Alexanderteknik fokuserer på proces, hvilket er en effektiv tilgang til at opnå større nærvær, bedre resultater og mindre slid for performere.

Sportsfolk, kunstnere og andre højt specialiserede fagfolk som for eksempel kirurger eller piloter kan opnå bedre resultater med færre anstrengelser og færre fejl, altså performe bedre.

Hvis man bruger stemmen meget, eller blot ønsker en bedre stemmefunktion, giver alexanderteknik et virkelig godt grundlag for at arbejde med dette. Ikke for ingenting opstod alexanderteknik ud fra et stemmeproblem.

Mange skuespiller- og danseuddannelser samt musikkonservatorier (især England og USA) har alexanderteknik som en obligatorisk del af skoleskemaet.

 

Udenlandske kendisser, som anbefaler alexanderteknik
Juliette Binoche, Kevin Kline, Hilary Swank, Victoria Beckham, Madonna, Allan Rickmann, John Cleese, Jeremy Irons, Julie Andrews, Patrick Stewart, James Earl Jones, Joanne Woodward, Christopher Reeve, Mary Steenbergen, Ben Kingsley, Keanu Reeves, Joel Gray, Kenneth Branagh, Jamie Lee Curtis, William Hurt, Michael Caine, Sting samt Paul og salig Linda McCartney. Dertil mange andre.

Alexanderteknik gavner ansatte på alle typer arbejdspladser

  • dem, der sidder ved en skærm dagen lang
  • dem der laver gentagne bevægelser
  • dem, der har hårdt fysik arbejde
  • dem, der er højt specialiserede og skal bruge finmotorik såsom musikere eller kirurger
  • dem, der omgås andre mennesker tæt, som fx radiologer

På grund af færre sygedage, færre fejl, større grad af rummelighed og mindsket stressniveau stiger kommunikationsniveauet også til det bedre.

Dette er dokumenteret med forskning