Generelt om forskning i alexanderteknik

Modsat for eksempel kiropraktik findes der en del forskning, der understøtter alexandertekniks gunstige virkning på såvel krop som sind.

Frank Pierce Jones, der blev uddannet lærer i alexanderteknik 1941-44 af både F.M. Alexander og hans bror A.R. i USA, var den første, der gik i gang med at kortlægge og undersøge alexanderteknik nærmere; hans forskning stod på i perioden fra 1949 til hans død i 1975. Hans resultater er publiceret i bogen “Freedom to Change”, ligesom ”The Frank Pierce Jones Archive” findes på Dimon Institute i New York.

Siden har utallige andre forsket i alexanderteknik. Desværre findes der kun få randomiserede kontrollerede studier med et stort antal deltagere, men der findes 100-vis af mindre stensikre studier, der dog alligevel tilsammen kan give et godt billede af teknikkens gunstige virkning på en stribe områder. Såsom

  • Smerter, dvs kroniske smerter i bevægeapperatet eller mere uspecificerede smerter
  • Stress, herunder formidsket performance stress hos musikere i et symfoniorkester
  • Performance, herunder forbedret muskeltonus, smidighed og koordination.
  • Bundlinie – herunder færre fejl – hurtigere resultat, mindre træthed, færre sygedage
  • Relationer, herunder færre konflikter på arbejdspladser
  • Stabilisering af medicin, bedre balance og mindre angst – gælder for patienter med Parkinsons sygdom

I dag er forskere som Tim Cacciatore og Patrick Johnson (USA) i fuld gang i USA, ligesom  Rajal Cohen (USA) og Carolyn Nicholls (UK), samt The Poise Project (USA).

Du kan også klikke videre og læse mere om udvalgte projekter her på sitet.