Banebrydende artikel trykt i Kinesiology Review i 2020 giver den til dato klareste videnskabelige forklaring på, hvordan alexanderteknik virker.
Forskere undersøger til stadighed, hvad der konkret foregår i krop og sind, når man benytter sig af alexandereknik. Det har blandt andet krævet opfindelse af måleinstrumenter, såsom en “Twister” megen brug af EMG (elektromyografi som måler musklers elektriske aktivitet) samt brug af en krafttrykmåler. Det har også krævet opfindsomhed at stille de rette spørgsmål og lave studiedesigns. Vi har for eksempel i årevis vidst fra ren erfaring, at det er en dårlig strategi at bruge målrettethed, hvis man vil opnå de bedst mulige resultater. Stik imod det, de fleste tror. Hvordan kan det være? Nu kan vi rent faktisk måle det.
Min kollega i Bristol Henry Fagg har skrevet et kort og forståeligt resumé af disse forskeres artikel.
Hvordan virker Alexanderteknik?
af gæsteblogger Henry Fagg, Bristol Alexander Studio, medlem ad STAT, (The Society of Teachers of the Alexander Technique)
En banebrydende artikel trykt i Kinesiology Review i 2020 giver den til dato klareste videnskabelige forklaring på, hvordan alexanderteknik virker.
* Forfatterne præsenterer en forskningsbaseret model, som viser de mekanismer, der er i spil i forhold til alexanderteknik og relaterede områder.
2 vigtige begreber
Der findes to neuro-fysiske begreber, som er grundlæggende i forhold til hensigtsmæssig bevægelse og balance. Det er ”postural tonus” og ”body schema”. Efterhånden bliver der lavet mere og mere forskning, der bekræfter, at alexanderteknik har en positiv indvirkning på begge. Forfatterne foreslår, at det er ændring i postural tonus og body schema, som ligger til grund for forandring og regulering i forhold til bevægelse, balance, smerter og muligvis også humør.
Hvad er postural tonus og body schema?
Postural tonus er den lavfrekvente aktivitet, der hele tiden foregår i de muskler, som er med til at holde kroppen oprejst, som forhindrer, at den giver efter for tyngdekraften og kollapser, som giver stabilitet og som samtidigt er udgangspunkt for koordineret bevægelse. Denne muskelaktivitet er vedvarende og dog foranderlig, idet den både skal understøtte stabilitet og bevægelse.
Body schema er vores hjernes 3D-kort af kroppen i forhold til rum. Det bliver hele tiden opdateret, når vi bevæger os. Man kan se det som en detaljeret manual for hjernen, når den skal planlægge og udføre en bevægelse.
Alexanderteknik forbedrer postural tonus og body schema
Der er dokumentation for, at alexanderteknik påvirker postural tonus på to måder.
For det første øger alexanderteknik den posturale tonus´ tilpasningsevne. Efter at have fået undervisning i alexanderteknik, er forsøgsdeltagere bedre i stand til at modstå eller give efter for kraftpåvirkning, såsom tyngdekraften, uden at vælte.
For det andet bliver postural tonus bedre fordelt i hele kroppen. Konkret ser det ud til, at alexanderteknik er med til at ændre brugen af de lodrette (axial) muskler, så det er torsoens dybe muskler, der benyttes i stedet for kun de ydre. Eksempelvis flytter aktiviteten sig fra sternocleidomastodeus og trapezius til semispinalis og dybe multifidus. Denne ændring medfører sandsynligvis større effektivitet og mere præcis kontrol over placering og bevægelse.
Desuden er det sandsynligt at alexanderteknik påvirker body schema, så det bliver mere præcist. Man går ud fra, at postural tonus og body schema er flettet sammen i sådan en grad, at forbedring på det ene felt også forbedrer det andet. Alexanderteknik understøtter denne forbindelse.
Oventående korte film viser, hvordan postural tonus kan ændre sig efter et vist antal lektioner i alexanderteknik. Deltageren til venstre (kontrol) er ikke blevet undervist, mens deltageren til højre (AT-person) har modtaget meget undervisning.
Bemærk først og fremmest den sammenhængende og flydende bevægelse hos AT-personen, som skyldes en gradvis og glidende vægtoverførsel til fødderne. Dette demonstrerer evnen til at koordinere forskellig slags kraft præcist, eller med andre ord, at den posturale tonus tilpasser sig.
For det andet kan man ved sammenligning af deltagerne se, at AT-personen under bevægelse bliver ved med at have en lang rygrad. Der findes evidens for, at personer der har modtaget undervisning i alexanderteknik har mindre udtalte kurver i rygsøjlen (dvs mindre svaj og kollaps) i såvel brystkasse som lænd sammenlignet med kontrolpersoner. Dette indikerer en bedre fordeling af postural tonus.
Hvordan opnås disse resultater med alexanderteknik?
Personer, der vælger at lære at bruge alexanderteknik får meget erfaring i at udføre processer, der udspringer af intention og opmærksomhed. Især to nøglebegreber spiller ind:
”Inhibition” – dvs bevidst at bremse, hindre eller stoppe (sit indgroede reaktionsmønster) forebygger eller afvikler unødvendig muskelspænding.
”Direction”, dvs bevidst at guide, anvise eller give retning, (til sig selv) betyder at man har specifikke intentioner, som altså påvirker såvel postural tonus, body schema og rumlig bevidsthed.
Alexandertekniks indvirkning på bevægelse, balance, smerte og muligvis også humør tager således sit udgangspunkt i ændring af postural tonus og body schema.
*Forfatterne af forskningsartiklen er neurolog, Ph.D., M.STAT Tim Cacciatore, UK, forsker i psykologi og kommunikation, Ph.D., M.AmSAT Rajal Cohen, USA, samt fysiker, Ph.D., M.NeVLAT/STAT Patrick Johnson, Holland
Denne opsummerende artikel er oversat af Signe Gad og udkom første gang her på sitet d. 14. december 2020
